På ferierejse med eksisterende eller kronisk sygdom

Hvis du lider af en eksisterende eller kronisk sygdom, kan der være særlige omstændigheder for din forsikringsdækning. Derfor anbefaler vi, at du får en medicinsk forhåndsvurdering. Dermed får du styr på, om og hvordan din rejseforsikring dækker. Vi har et samarbejde med SOS International, der foretager den medicinske forhåndsvurdering for os.

 

Sådan gør du

Du kan få foretaget en medicinsk forhåndsvurdering direkte ved SOS International her. Bemærk at vurdering tidligst kan foretages 2 måneder før afrejse.    

Du skal bruge dit policenummer for din rejseforsikring. (Det er det samme som for din indboforsikring/Familie Basisforsikring II). Du kan også finde dit policenummer på MinSide – eller du er velkommen til at kontakte os på tlf. 74 42 75 00. så hjælper vi dig.

Udgiften til at få foretaget en medicinsk forhåndsvurdering er omfattet af din rejseforsikring, hvis rejseforsikringen dækker det land, du rejser til.

Du skal være opmærksom på, at rejseforsikringen ikke omfatter behandling af kroniske eller eksisterende sygdomme, der indenfor de sidste to måneder før afrejsen har medført hospitalsindlæggelse eller ændret medicinering - eller hvis du er henvist til yderligere udregning/behandling. Rejser du på trods heraf, vil du selv skulle afholde eventuelle udgifter.

Trygheden er altid nær, og derfor er du velkommen til at kontakte os på tlf. 74 42 75 00 for at få flere oplysninger om vores rejseforsikring.