Bliv finanselev i en spændende branche

Hos Sønderjysk Forsikring er mulighederne mange, og du er selv med til at skabe din fremtid fra første dag som elev. Du bliver betragtet som en del af teamet og får egne opgaver. Du får en bred uddannelse indenfor forsikring, hvor du får berøring med kundeservice, rådgivning, jura, salg og meget mere. Det øger dine karrieremuligheder bagefter, selv om vores mål altid er, så vidt muligt, at tilbyde dig job efter endt elevtid.


Ny finanselev hvert år
Vi ansætter en ny elev hvert år pr. 1. august. Som finanselev venter 2 spændende år, hvor du veksler mellem kontoret hos Sønderjysk Forsikring og på skolebænken.


Uddannelsen
Uddannelsen er sammensat, så du på skift kommer rundt i alle forsikringsafdelinger på hovedkontoret.

Her vil du prøve kræfter med udarbejdelse af policer, håndtering af skader, servicering af nye såvel som bestående kunder; kort sagt alt det skadeforsikringsbranchen byder på. Desuden vil der være perioder, hvor du kommer ud i vores kundecentre. Her har du direkte kundekontakt og får føling med, hvad kollegernes arbejdsdag består af.

Sideløbende følger du den tilhørende finansuddannelse tilknyttet Forsikringsakademiet, hvor du virkelig får de teoretiske elementer ind under huden.


Din baggrund
Din tilgang til elevpladsen kan være mange. En relevant uddannelse som HHX eller STX kan være en fordel. Desuden kan du have supplerende erhvervserfaring, hvor du har beskæftiget dig med personlig betjening i form af kunderådgivning eller andet.

Uanset hvilken baggrund du har, vil vi gerne modtage en ansøgning fra dig. Måske er du er vores nye finanselev pr. 1. august.


Ansøg om elevplads
Du har mulighed for at ansøge, så snart den næste finanselev-stilling bliver slået op. Du kan følge med i alle vores stillinger her.

Som finanselev får du både udfordringer og fuld opbakning fra selskabets side. Vi tror nemlig på, at det er dig, vi skal bygge fremtiden på.

Frank Abel / Adm. direktør

Elev 2015-2017

”Det at kunne udføre et stykke arbejde, der giver mening for den enkelte kunde, ud fra deres behov, er noget, jeg sætter en stor ære i. Det bedste ved at være elev i Sønderjysk Forsikring er, at jeg fra dag ét var kollega og ikke blot en ”elev”. Den gode arbejdsgang, og det ansvar jeg har fået, er i høj grad med til at udvikle mig som kollega såvel som person.”


Thomas Tranekjer Petersen, Skadebehandler

Elev 2013-2015

”Jeg har fået lov til at snuse til alle muligheder, inden jeg skulle vælge, hvilken afdeling jeg bedst kunne se mig selv i. Jeg har udviklet mig på rigtig mange måder i mine to år som elev. Jeg er blevet fagligt stærk samtidig med, at jeg har knyttet et stærkt bånd til alle mine kollegaer i Sønderjysk Forsikring”.


Sabrina Uldall Henningsen, Fagansvarlig

Elev 2012-2014

”Elevuddannelsen er spændende og lærerig, og selv når du er færdig som elev, lærer du nyt hver eneste dag. Der er ikke to dage, der er ens! Efter endt elevuddannelse er du ikke låst, og der er stor mulighed for andre funktioner eller at arbejde sig højere op ad stien. Det er arbejdsmoralen, der sætter grænser."


Mike Hvid Nielsen, Skadebehandler