Ofte stillede spørgsmål om skade

 

  • Hvordan anmelder jeg en skade?
    • Du kan anmelde de fleste skader via Min side.
    • Undtaget er skade i forbindelse med leasingaftale, ulykke samt skader på din ferie. Se mere i vejledning her.
    • Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. 74 42 75 00.
       
  • Hvordan får jeg adgang til Min side?
    • Du finder Min side her. Hvis du er kunde hos os, kan du få adgang til Min side ved at logge ind med dit NemID. Bemærk første gang du logger ind, skal du også angive dit CPR-nr.
    • Når du kommer ind på Min side, kan du se de forsikringer, der er tegnet med dit CPR-nr.
       
  • Hvad gør jeg, når skaden er sket? 
    • Når skaden er sket, er der 4 råd, som er vigtige at følge:
      • Sørg for at begrænse skadens omfang så meget som muligt.
      • Sæt først reparationen i gang, når du har fået grønt lys fra Sønderjysk Forsikring.
      • Lad være med at fjerne eller smide beskadigede ting væk. Tag eventuelt nogle fotografier af skaden, hvis udbedring ikke kan vente til taksators besigtigelse.
      • Lad være med at anerkende en eventuel erstatningspligt, men overlad dette til Sønderjysk Forsikrings eksperter.
         
    • Skyldsspørgsmål og erstatningsansvar ved ansvarsskader (f.eks. ved biluheld) er komplekse områder, hvor du altid bør overlade det til os at tage stilling til, om du eller en af de andre sikrede under forsikringen er ansvarlige for en given skade. Lad derfor være med at give tilsagn eller påtage dig skyld over for skadelidte, da du herved blot risikerer selv at skulle betale erstatning, hvis skaden ikke er dækket af forsikringen.
    • Har du brug for øjeblikkelig assistance i forbindelse med en akut skade, kan du kontakte selskabets alarmcentral døgnet rundt på telefon 74 42 75 00.
       
  • Jeg skal på bilferie i udlandet – hvad gør jeg, hvis der sker et uheld?
    Når du rejser på bilferie, skal du kunne dokumentere, at du kører i din egen bil, at den er ansvarsforsikret, og at du har ret til autohjælp.
    • Det grønne kort er et bevis for, at bilen er ansvarsforsikret. I de fleste lande er det registreret via din nummerblade på bilen, mens du i andre lande skal medbringe det grønne kort. Se hvilke lande her.
    • Hvis du har en kaskoforsikring, har ud ret til SOS redningshjælp i udlandet. Du kan med fordel downloade Rødt Kort-appen her. (Det er ikke et krav, at du har Rødt Kort/app med på ferien)
       
  • Hvordan er jeg dækket i tilfælde af stormflod?
    Se mere om hvordan du er dækket via stormflodsordningen her
     
  • Kan jeg selv gøre noget for at undgå skader og ulykker?
    Her er en række gode råd til, hvad du selv kan gøre for at forebygge eller undgå skader og ulykker:

Har du flere spørgsmål?

Udfyld formularen herunder - så ringer vi dig op.


Hos Sønderjysk Forsikring passer vi godt på dine oplysninger. Se hvordan vi bruger dine oplysninger her

Tak fordi du har kontaktet os. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.