Undgå lyn- og tordenskader

Det sker heldigvis ikke ofte, at lynet slår ned i et hus. Men hvis det sker, kan det ødelægge elektriske installationer og udstyr. Pas godt på dit indbo – og forbered dig ordentligt på lyn og torden, så du undgår skader. Her har vi samlet en oversigt med nogle gode råd til, hvad du skal gøre i tilfælde af uvejr.

Før tordenvejr - langsigtede løsninger

  • Montér evt. en overspændingssikring. Tal med din el-installatør.
  • Hvis du monterer et lynaflederanlæg på dit hus, nedsætter det risikoen for lynnedslag i dit hus væsentligt. Tal med din el-installatør.

Her og nu – når der er varslet tordenvejr

  • Sørg for at frakoble alt elektronik og elektriske apparater, der er ledningsforbundet (ledninger kan opfange lynets elektriske spændinger og føre den ind i apparaterne).  
  • Hav brandslukningsudstyr parat. Det bedste er at tilkoble haveslangen – tjek at den virker!
  • Er du bortrejst - f.eks. på ferie, så aftal med nabo eller familie, at de frakobler dine elektriske apparater.

Efter tordenvejr

  • Er lynet slået ned et andet sted end i dit hus, og er der alligevel sket skader på dit hus eller indbo - f.eks. fordi der har været overspænding i ledningerne, skal du i nogle selskaber have en særlig elskadedækning for at få erstattet skaderne.
  • Har der været/er der strømsvigt, så tjek din fryser. Flyt eventuelt varer over til venner og bekendte, der har strøm og plads i fryseren. De fleste frysere kan godt klare et kortvarigt strømsvigt, uden det går ud over indholdet.