Gode råd til rejsen

Kan du allerede mærke det bløde sand mellem dine tæer, høre suset på vej ned ad pisten eller smage de eksotiske retter? Uanset hvor du skal hen på ferien, så er trygheden altid nær.

Når du rejser afsted på ferien, er det en god idé at være forberedt. For at gøre det lettere for dig, har vi samlet en liste med gode råd over det, du skal være opmærksom på, inden du rejser ud på ferie. Så skal du kun nyde din ferie. 
 

Her er 10 ting, det er godt at have styr på, inden du rejser:

  1. Print dit personlige Sønderjysk Forsikring rejsekort her.
    På kortet finder du de mest nødvendige oplysninger, hvis uheldet er ude. Vi anbefaler, at du printer to eksemplarer, ét til håndbagagen og ét til kufferten.
     
  2. Husk autohjælp til kør-selv-ferien
    Skal du på kør-selv-ferie, er det en god idé at tjekke, om du har autohjælp i udlandet.
     
  3. Har du kaskoforsikring på din bil, er bilen omfattet af det røde kort fra SOS  
    Med det røde kort kan du få SOS redningshjælp til din bil i udlandet. Du kan enten medbringe det røde kort, eller du kan downloade Rødt Kort-appen til din telefon. Se mere her.
     
  4. Medbring kopi af pas og rejseforsikring
    Print gerne to eksemplarer, ét til håndbagagen og ét til kufferten. Desuden er det en god idé at give et eksemplar til din medrejsende, hvis du skulle miste både håndbagage og kufferten.
     
  5. Medbring det blå EU-sygesikringskort til alle på ferien
    Kortet giver dig adgang til behandling i udlandet ved sygdom. EU-sygesikringskortet er gratis, og du kan bestille det på borger.dk. Vær opmærksom på, at det tager 2-3 uger, fra du bestiller, til du modtager kortet. Kortet giver dig ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser til. Du skal, sammen med rejseforsikringen, bruge det blå EU-sygesikringskort, når du rejser til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. 
     
  6. Undersøg gyldighedsperioden i dit pas
    Dit pas skal være gyldigt under hele rejsen. Vær opmærksom på, at der for nogle destinationer er krav om, at passet skal være gyldigt i et længere tidsrum end rejseperioden.
     
  7. Undersøg beløbsgrænser og veksl penge, inden du tager afsted
    For at undgå situationer hvor dit betalingskort, mod forventning, ikke virker i udlandet, er det være en god idé at undersøge, om der er fastsat beløbsgrænser for det pågældende kort. Ønsker du at have rede penge med, er det ofte billigere at veksle penge hjemmefra, end i det land du besøger.
     
  8. Ved eksisterende eller kronisk sygdom, kan du have brug for en forhåndsvurdering
    Kræver din sygdom behandling under rejsen, afgør en forhåndsvurdering, om du er dækket helt, delvist eller slet ikke. Det kan du læse mere om her
     
  9. Hold dig opdateret via Udenrigsministeriets rejsevejledninger
    Det kan være en god idé at læse mere om det land, du har planlagt din rejse til. Udenrigsministeriet har samlet nyttige informationer om forskellige rejsemål på deres hjemmeside, som du finder her.  Ud over hjemmesiden, tilbyder Udenrigsministeriet også en App, som hedder ”Rejseklar”. Via App’en kan du blandt andet tilmelde dig ”Danskerlisten” og finde rejsevejledningerne. App’en kan hentes i ”App-Store” eller ”Google Play Butikken”.
     
  10. Har du planlagt ekstreme aktiviteter, som dykning, bjergbestigning eller lignende?
    Husk at informere dit forsikringsselskab inden afrejse, så du får den helt rigtige dækning, og dermed kan være tryg på hele rejsen.

4 nyttige informationer på ferien

 

  • Hvis du bliver udsat for tyveri på ferien
    Meld det til det lokale politi, ellers dækker forsikringen ikke. Husk desuden at få en kvittering på anmeldelsen.

  • Hvis du mister eller får stjålet dit kreditkort
    Ring til din bank og få kortet spærret med det samme. Udenfor din banks åbningstider kan du ringe til Nets på telefon:
    + 45 22 89 29 29 for Dankort og Visa/Dankort.
    + 45 44 89 27 50 for MasterCard og American Express

  • Hvis du behandles af en læge
    Husk at gemme kvitteringen fra behandlingen, hvis du selv betaler.
    Husk desuden at vise dit blå EU sygesikringskort.
     
  • Hvis din bagage bliver væk eller beskadiget
    Bed flyselskabet, busselskabet eller lign. om dokumentation herpå. Herefter skal du kontakte vores samarbejdspartner SOS International angående skaden, da de vil behandle skaden for dig. Du finder kontakt information her