ID-sikring - gratis dækning til din virksomhed

Misbrug af virksomhedsoplysninger er desværre blevet en del af virkeligheden, som vi er nødt til at forholde os til. Det vil vi gerne hjælpe dig med. Derfor får du som erhvervskunde hos os, en gratis ID-sikring til din virksomhed.

Et ID-tyveri kan defineres som situationer, hvor virksomhedsoplysninger misbruges, uden samtykke fra dig som ejer af virksomheden, og uberettiget bliver brugt af andre med henblik på økonomisk svindel.

Med en ID-sikring kan du få hjælp til at forebygge, opdage og begrænse misbrug af din virksomheds oplysninger som f.eks. cvr-nummer, digital signatur, login og pinkoder mv.

Med dækningen har vi sikret dig hjælp, hvis fortrolige oplysninger misbruges af tredjepart til optagelse af lån, leasing af maskiner, køb af varer og lignende (dog ikke hvis ansatte udgiver sig for at være tegningsberettiget i virksomheden samt fupfakturaer)

 

 


Med en ID-sikring fra Sønderjysk Forsikring har du adgang til professionel rådgivning døgnet rundt.


Du kan få information og rådgivning om, hvordan du kan forebygge økonomisk svindel med din virksomheds ID. Det kan f.eks. være:

  • Behandling og opbevaring af fortrolige data
  • Forebyggelse af dataindbrud, hacking og phishing
  • Sikring af oplysninger på pc, laptops, smartphones m.v. 


Du kan få hjælp til at fastslå, om der er tale om virksomhedens ID. Det kan f.eks. være:

  • Indhentning af oplysninger fra forskellige instanser, til dokumentation for økonomisk svindel
  • Kortlægning af svindlens omfang
  • Fremskaffelse af din virksomheds juridiske og økonomiske status


Du kan få hjælp til at iværksætte tiltag, der begrænser omfanget at svindlen, som f.eks. hjælp til at:

  • Genoprette din virksomheds kreditværdighed
  • Bistå med politianmeldelser
  • Afvise pengekrav og betalingsanmærkninger
  • Rette fejloplysninger hos f.eks. Erhvervsstyrelsen

Få et tilbud til din virksomhed

Udfyld formularen, så ringer vi til dig!


Hos Sønderjysk Forsikring passer vi godt på dine oplysninger. Se hvordan vi bruger dine oplysninger her

Tak fordi du har kontaktet os. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.